JWT-validering sikrer, at tokenet ikke er blevet ændret, og er et afgørende trin i sikker godkendelse. Tokens, der ikke validerer, kan være blevet ændret med ondsindet hensigt og bør ikke stoles på.
Symmetriske algoritmer som HS256 bruger den samme nøgle til signering og validering, og nøglen skal være nøjagtig den samme som ved generering for at valideringen lykkes.
Asymmetriske algoritmer som RS256 bruger en privat nøgle til signering og en offentlig nøgle til validering, hvilket kun kræver den offentlige nøgle til validering og forbedrer nøglefordelingens sikkerhed.
Forkerte nøgler, ændrede tokens, algoritmemismatch og tokenformateringsfejl er de almindeligste årsager til valideringsfejl, som skal undersøges enkeltvis.
Det anbefales at validere JWT ved hver API-anmodning for at sikre tokenets gyldighed. Hyppig validering kan overvejes med caching af valideringsresultater for at optimere ydeevnen.
Lokal validering undgår, at nøgler overføres via netværket, hvilket reducerer risikoen for lækage og er særligt velegnet til valideringsbehov i følsomme miljøer.